Den offentlige transport var det første sted, som fik indført krav om mundbind i Danmark – først måneder efter blev det også påkrævet i forretninger og på institutioner. Det betød, at den offentlige transport i høj grad blev (og stadig bliver) forbundet med en særligt høj smitterisiko. Vi viser i artiklen, hvordan denne diskurs har afspejlet sig i de danske transportmønstre det seneste år. Selvom mobiliteten generelt er faldet, fordi mange har rykket arbejdspladserne hjem, har der i perioder ikke været mindre trængsel på vejene. Mange af de faste brugere af den offentlige transport er nemlig rykket over i privatbilen. I forhold til visionen om en mere bæredygtig mobilitet kan man med andre ord sige, at corona-pandemien har bevæget udviklingen i den forkerte retning.
I artiklen sætter vi spørgsmålstegn ved, hvordan hverdagens mobilitet kommer til at se ud på den anden side af Covid-19. Selvom mange er forsvundet fra bus, tog og metro, ser pandemien også ud til at rumme et potentiale for innovation og nytænkning af den offentlige transport. De offentlige transportudbydere er nemlig nødsaget til at tænke i nye baner for at bevare deres kunder. Der tænkes bl.a. i ”Mobility-as-a-Service” (MaaS) løsninger, hvor deleløsninger og offentlig transport kombineres, og i mere fleksible pendlerordninger, som er tilpasset en fremtid med fortsat hjemmearbejde en del af ugens hverdage. Selvom det danske transportsystem ikke har bevæget sig i en grønnere retning under pandemien, ser der altså ud til at være et mulighedsrum på den anden side af Covid-19, hvor den offentlige transport tager nye og mere kreative former.
Vi vil informere her på hjemmesiden, når artiklen er kommet videre i processen og er blevet udgivet.